Vi har herunder samlet nogle af de spørgsmål vi oftets bliver stillet. Har du et spørgsmål, som ikke fremgår af listen, så er du altid meget velkommen til at kontakte Lars Bligaard på 46 30 40 76 eller på LB@danskfi.dk
Hvem rådgiver I?
Vi rådgiver private (private midler og pensionsmidler), selskaber og fonde. Vi har kunder over hele Danmark, samt danske kunder i Sverige, Grønland, Holland, England, Frankrig, Spanien, Singapore, Australien m.fl.
Hvordan aflønnes I?
Vi bliver aflønnet ud fra den samlede depotværdi og et afkastafhængigt honorar. Vi har ingen indtjening på kurtage, kursskæring, produktsalg etc.
Tjener I på at sælge andres investeringsprodukter?
Nej, vi modtager intet engangsbeløb eller løbende betaling fra produktudbydere, f.eks. investeringsbeviser, strukturerede produkter ol. Dette betyder, vi kan vælge frit uden at skele til egen indtjening.
Hvordan har I klare jer gennem finanskrisen?
Vi neddroslede risikoen medio 2007, og øgede risikoen igen ultimo 2008 / primo 2009, hvorved vores kunder generelt kom fint igennem Finanskrisen. Der henvises til vores tidligere Kvartalsrapporter som kan læses her.
Er pengene placeret hos Dansk FI?
Nej, dine depoter og konti er placeret i et pengeinstitut i dit eget navn. Du får adgang til netbank, så formueudviklingen løbende kan følges.
Hvor mange penge skal jeg have for at blive kunde hos jer?
Vi har kunder med kr. 1 mio. og kunder over ½ mia. Som tommelfingerregel skal man have 1 til 2 mio.kr. i investerbar formue (private midler, pensionsopsparinger, selskabsmidler ol.)
Handler I ofte?
Vi tjener intet på handler, og har derfor intet incitament til at handle ofte.
Hvilken opfølgning/rapportering yder I?
Kvartalsvis rapportering med performancemåling på kundens aktuelle portefølje samt det valgte sammenligningsindeks.